Her kan du finde svar på de spørgsmål, som vores kunder oftest stiller til vores medarbejdere i Salg og Kundeservice.
Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål er du velkommen til at kontakte Salg og Kundeservice på 70 10 80 92 eller dah@dah.dk
Hvornår træder mit abonnement i kraft?
Abonnementet træder i kraft 24 timer efter tegningstidpunktet eller på en aftalt dato. Du skal være opmærksom på, at abonnementet ikke dækker skader/behov, der er opstået, inden du bestiller abonnementet.
Hvor lang er opsigelsen på et Dansk Autohjælps-abonnement?
Abonnementet er uopsigeligt i 5 måneder fra ikrafttrædelsesdatoen. Efter 5 måneder kan du opsige abonnementet skriftligt med 1 måneds varsel til udløbet af en måned. Der betales et administrationsgebyr på 125 kr. i forbindelse med refusion af overskydende betaling.
Skal Dansk Autohjælp vide, hvis jeg skifter adresse?
Ja, det er vigtigt, at vi altid har de rigtige oplysninger om dig. - Så er det meget nemmere for os at hjælpe dig, når du har brug for det. Hvis du har skiftet adresse, kan du udfylde formularen, eller ringe til Salg og Kundeservice på 70 10 80 92 eller mail dah@dah.dk, så sørger vi for, at det bliver rettet med det samme.
Skal Dansk Autohjælp have besked, hvis jeg får ny bil?
Ja, det er meget vigtigt, at du giver os besked, hvis du får ny bil, så vi får ændret registreringsnummeret. Det er den eneste måde, vi kan sikre os, at det er den rigtige bil, vi henter, hvis uheldet er ude. Du kan ændre registreringsnummeret ved enten at udfylde formularen her på hjemmesiden eller ringe til Salg og Kundeservice på 70 10 80 92 eller mail dah@dah.dk
Kan jeg få et nyt medlemskort?
Ja, hvis du har mistet dit medlemskort eller har brug for et ekstra, kan du bestille et nyt. Det kan du gøre ved at udfylde formularen her på hjemmesiden, eller ved at ringe til Salg og Kundeservice på 70 10 80 92 eller mail dah@dah.dk
Når jeg har brug for hjælp, hvem skal jeg ringe til/hvordan bestiller jeg autohjælp assistancer?
Hvis du har brug for vores hjælp, skal du ringe til vagtcentralen på tlf. 70 10 80 90. Det letter vores arbejde og sparer tid for dig, hvis du har dit abonnementsnummer ved hånden.
Hvordan får jeg fyldt min førstehælpspude/kasse op?
Du kan få fyldt din førstehjælpspude/kasse op enten ved at udfylde et formular her på hjemmesiden, ringe til Salg og Kundeservice på 70 10 80 92 eller sende mail dah@dah.dk. Priser for opfyldning kan du finde her på hjemmesiden.
Kan min bil blive slæbt hjem fra Europa, hvis den bliver skadet?
Nej, det kan den ikke. Men hvis du har et Dansk Autohjælp abonnement med Europadækning og kommer ud for et uheld i Europa (dog ikke Grønland, Island og Færøerne), der forhindrer dig i at komme videre i din egen bil, bugserer vi bilen til nærmeste værksted. Hvis du får brug for hjælp, skal du ringe til vagtcentralen på (+45) 70 10 80 90.
Har jeg samme dækning, når abonnement er tegnet via mit forsikringsselskab?
Nej, ikke nødvendigvis. Ved spørgsmål til din forsikringsdækning kan du enten kontakte dit forsikringsselskab eller vores Salg og Kundeservice på 70 10 80 92 eller mail dah@dah.dk.
Jeg har et spørgsmål til min faktura vedr. mit abonnement?
Du kan ringe til vores Salg og Kundeservice på 70 10 80 92 eller mail til dah@dah.dk.