Kør trygt på tur i Europa med et Dansk Autohjælp abonnement

Dansk Autohjælp dækker i hele Europa. Vi samarbejder med SOS- International og de førende vejhjælpsorganisationer i hele Europa, hvilket er din sikkerhed, når du er på farten, eller hele familien er på ferie.

 

Abonnementet dækker i Europa for personbil, motorcykel og varevogn under 3.500 kg. totalvægt. Efterspændt campingvogn eller trailer er dækket, hvis du har tegnet et tillægsabonnement.

 

Vore samarbejdspartnere yder assistance efter samme betingelser, som er gældende i Danmark. Kan afhjælpning ikke ske på stedet, transporteres køretøj, fører og evt. passagerer til nærmeste værksted.

 

Abonnementet dækker ikke hjemkørsel af køretøj ved sygdom/tilskadekomst eller fritrækning ved fastkørsel i sne, mudder, sand og lignende, samt hvis rejsens formål er godstransport.

 

Er køretøjet kaskoforsikret eller har mobilitetsgaranti og derigennem en udvidet dækning, ydes assistance efter disse regler.

 

Abonnementet dækker efter de danske betingelser på transitruten E65 mellem Malmø og Ystad, samt indtil 25 km syd for den dansk/ tyske grænse.