Lys på bilen: Regler for kørelys

Måske har du allerede observeret det på vejene? En del biler kører lige nu rundt med slukkede baglygter eller med defekte lygter. Nu, hvor dagene bliver kortere og mørkere, udgør mangelfuld belysning en fare i trafikken.

- Vores autoreddere ser dagligt biler, der kører rundt med enten en defekt lygte eller med slukkede baglygter, og de fleste bilister kan nok genkende det. Nu, hvor dagene bliver kortere og mørkere med vådt vejr og tåge, er det rigtig skidt for trafiksikkerheden, siger Anette Bjørn Juncher, der er vagtcentralchef for SOS Dansk Autohjælp.

Reglerne for kørelys siger…

Det er afgørende for trafiksikkerheden at have korrekte og lovpligtige kørelys. De bidrager til at øge synligheden for bilister og hjælper med at reducere risikoen for ulykker. 

I Danmark er der klare regler for brugen af kørelys, som alle bilister skal følge. Disse regler omfatter:

  • Det er lovpligtigt at have kørelys på bilen hele døgnet. Det vil sige, at du altid skal have lys foran på bilen
  • Du må godt køre med slukkede baglygter, når det er lyst, men du skal have lys bagpå i lygtetændingstid (mellem solnedgang og -opgang), og når vejret er usigtbart, fx i regn, tåge eller sne

Hvis du ikke overholder reglerne for kørelys, kan du få en bøde. Derfor skal du altid sikre dig, at køretøjet altid har det påkrævede kørelys tændt. I mange nyere biler vil kørelyset blive tændt automatisk - men ved nogle modeller tændes baglyset ikke automatisk.

 - Hvis du oplever at køre bag en bil med slukkede baglygter i lygtetændingstiden, kan du blinke en gang med det lange lys for at gøre føreren opmærksom på det, siger Anette Bjørn Juncher.

Ifølge færdselsloven er det tilladt at blinke med fjernlyset, når det er nødvendigt for at forebygge eller afværge fare.

Ved at have kørelys tændt bliver bilen mere synlig, men det er ofte ikke nok under dårligere sigtbarhed og mørke. Her kan det være en idé at anvende tågelygter eller fjernlys. 

Andre typer af lys og regler

Positionslys/parkeringslys

Positionslyset - eller parkeringslyset, som det også kaldes - må kun benyttes, når du parkerer din bil og skal kunne ses 300 meter væk. 

Nærlys og fjernlys

Nærlys er stort set det samme som kørelys, men ved nærlyset, vil baglygterne også automatisk blive tændt. Fjernlyset må kun bruges uden for bymæssig bebyggelse, når der ikke er modkørende trafik inden for 300 meter (100-150 m til cyklister eller knallerter), og ingen trafik, der kører foran bilen indenfor 150 meter. Hvis du kører mere end 50 km/t – og der er dårlig sigtbarhed – anbefales det at skifte til fjernlys. 

Tågelyger

Tågelygterne er designet til at forbedre synligheden under tåget eller tungt regnvejr – når sigtbarheden er mindre end 50 m. Når du bruger tågelygter, skal du sikre, at de ikke blænder modkørende trafik. 

Baglygter og forlygter

Forlygter og baglygter er afgørende for sikker kørsel. Baglygterne skal være synlige 300 meter væk. Selve baklyset skal lyse hvidt og skal kunne belyse hele vejen.

Nummerpladelys

Nummerpladelyset er det lys. Der er placeret over, eller omkring, nummerpladen på bagsiden af bilen. Lyset er designet til at belyse nummerpladen og gøre den tydelig og læsbar, især om natten. 

Blinklys

Blinklyset skal bruges til at indikere retningsskift, overhaling - eller opstandsning. Det skal være gult eller orange og må ikke blinke hyppigere end 120 blink pr. Minut.

 

Regler for lys og reflekser på trailer

Reglerne for kørelys på en trailer i Danmark er som følger:

  • Der skal være en gul refleks eller refleksbånd på hver side af traileren
  • Røde reflekser skal altid monteres bagpå og vende bagud
  • De hvide reflekser skal sidde forrest og vende fremad
  • Der skal være mindst to baglygter på traileren, som tydeligt lyser rødt og kan ses på en afstand af 300 meter.
  • Der skal være to blinklygter, som lyser gult – som tydeligt kan ses i sollys
  • Der skal være to stoplygter med en kraftig rød farve, og som er kraftigere end selve baglygterne.
  • Der skal være en nummerpladelygte med hvidt skær, sådan at pladen kan læses 20 meter væk
  • Hvis traileren er bredere end 1,6 meter skal de to positionslygter placeres fremad
  • Hvis traileren er bredere end 2,1 meter, skal positionslygterne vendes bagud
  • Hvis trailerens bredde overstiger 6 meter, skal siderne markeres med tydelige sidemarkeringslygter 
  • Der skal altid være en rød trekantet refleks bag på traileren.

Godt råd: Tjek lygter og indstillinger
SOS Dansk Autohjælp anbefaler, at man bruger lidt tid på i ro og mag at tjekke sine lygter og gennemgå bilens lysindstillinger, så man undgår at blive opmærksom på det, mens man er ude at køre:

  • Tænd bilen og test alle lysfunktioner – gå en tur rundt om bilen for at sikre dig, at alle lys er funktionelle og at parabolerne er hele. 
  • Har du en bil, hvor du selv skal tænde baglygterne, kan du overveje at få værkstedet til at lave en permanent løsning, så al kørelys tænder automatisk
  • Har din bil tågelygter, så afprøv dem for og bag
  • Sørg for at lygterne er rene

Som kunde hos SOS Dansk Autohjælp kan du altid ringe og få professionel hjælp. Mange gange kan problemet løses over telefonen, da vores teknikere har indgående kendskab til de mange bilmærker. Viser det sig, at problemet ikke kan løses over telefonen, sender vi en autoredder ud med det samme.

Kom trygt afsted på bilferien, læs mere om SOS Dansk Autohjælp og bestil et abonnement her:

Køb abonnement