Regler for advarselstrekant: et vigtigt led i trafiksikkerheden

Når du begiver dig ud på vejene, er det ikke kun dæktryk og motorolie, du skal have styr på – din sikkerhed på rejsen er lige så essentiel.

På samme måde som du betaler vejafgift og holder din bil i god stand, er det vigtigt at overholde sikkerhedsreglerne for at sikre, at du og dine medtrafikanter har en sikker rejse i trafikken.

For alles sikkerhed er det derfor vigtigt at have styr på reglerne for advarselstrekanten, et sikkerhedsudstyr, der er næsten ligeså vigtigt som abs bremser og advarselslamper.

Hvad er reglerne for, hvornår man skal bruge en advarselstrekant?

I Danmark er det ikke et krav at have en advarselstrekant i bilen til daglig brug, men så snart der sker et uheld, eller hvis den bryder sammen og bilen ikke vil starte, bliver det lovpligtigt at anvende den. Det vil sige, at du kan få en bøde, hvis du ikke opstiller trekanten, når din bil er brudt sammen og skal parkeres langs vejen. 

Så i sin essens bør man altid have en advarselstrekant i bilen, for man ved jo aldrig, hvornår uheldet er ude. Denne forholdsregel er essentiel for at beskytte både dig og dine medtrafikanter. For selvom en bil er udstyret med reflekser i lygtehuset, kan det være utrolig svært at opdage en bil i bælgmørke, der er efterladt langs vejkanten, før det er for sent.

Derfor anbefales det altid, at du har en advarselstrekant i bilen, hvad end det er lovpligtigt eller ej, så du kan bruge den, når du får brug for den. Dertil føler vi det også vigtigt at påpege, at det i mange europæiske lande er lovpligtigt altid at have en advarselstrekant i bilen.

Hvor langt væk skal advarselstrekanten stå?

På din færd gennem Danmark eller bilferie i Europa, er det vigtigt at kende til de gældende regler, så man øger sin egen og ens medtrafikanters sikkerhed og slipper for bøde.

Når det er lovpligtigt at anvende en advarselstrekant, er det essentielt at vide, hvor man skal stille advarselstrekanten. Og her er der to bestemmelser, der gør sig gældende alt efter, hvilken type vej, du er på:

  • På motorveje: Advarselstrekanten skal placeres med front mod færdselsretningen mindst 100 meter før det standsede køretøj.
  • På øvrige veje: På alle andre veje end motorveje, skal advarselstrekanten placeres med front mod færdselsretningen minimum 50 meter før det standsede køretøj.

Advarselstrekanten skal anbringes yderst på kørebanen i samme side som det havarerede køretøj og skal vende fronten mod den modkommende trafik.

Brug af havariblink sammen med advarselstrekant

Selvom du tænder din bils havariblink, fritager det dig ikke for at skulle placere advarselstrekanten. Lovkravet for korrekt placering af advarselstrekanten i henhold til gældende regler, er dermed stadig gældende.

Havariblinket er ikke tilstrækkeligt i forhold til lovgivningen, men det er stadig en god idé at tænde det, når du skal efterlade din bil i vejkanten, så dine medbilister har de bedste forudsætninger for at se din bil.

Vejhjælp med eller uden abonnement – få hjælp nu

Er du blevet nødsaget til at efterlade bilen i vejkanten mod din vilje? Kontakt SOS Dansk Autohjælp ved at ringe 70108090 og få hjælp med det samme. Vi kan hjælpe med akut vejhjælp til personbil og MC med eller uden abonnement - vi er gennemsnitligt fremme på under 45 minutter.