Den rette vejhjælps-partner gør forskellen
Som forsikringsmægler ved du, at tillid og tryghed er fundamentet for stærke kunderelationer. Når dine kunder står med et nedbrud langs vejen, er hurtig, professionel og effektiv assistance kort sagt altafgørende. En lang ventetid eller en dårlig serviceoplevelse i en sårbar situation kan skade selv det bedste kundeforhold og skabe unødigt merarbejde for dig.
Derfor er valget af vejhjælps-partner kritisk.
Hos SOS Dansk Autohjælp forstår vi vigtigheden af hurtighed og pålidelighed – det er sådan set kernen i vores service. Med os som vejhjælps-partner sikrer du således, at dine kunder i gennemsnit kun skal vente 41 minutter, før hjælpen er fremme.
Vores erfaring og kapacitet taler for sig selv: Vi hjælper dagligt 1.150 danske bilister godt videre efter et nedbrud, og på årsbasis udfører vi 420.000 assistancer. Det giver os en unik indsigt og et landsdækkende beredskab, der sikrer dine kunder professionel hjælp, uanset hvor og hvornår de har brug for det.
Et partnerskab med SOS Dansk Autohjælp er din sikkerhed for en løsning, der lever op til dine kunders forventninger og styrker værdien af din rådgivning.