Pas på efterårsvejret, når du skal ud at køre
03. okt 2022
Efteråret i Danmark er kendetegnet af en blanding af blændende sol, regn og mørkere dage. Alt sammen vejr, som kan drille trafikken nu og i de kommende måneder.
Den kraftige efterårssol står for tiden op kl. 7.10 og giver anledning til missen med øjnene, når vi ruller afsted i morgentrafikken.
I forvejen sker over 25 procent af alle ulykker på vejene i myldretiden ifølge Vejdirektoratet. Så når morgensolen blander sig, kan det ende i en farlig trafikal cocktail, da det kan skabe pludselige opbremsninger og i værste fald resultere i uheld.
Lav sol blænder trafikanter
- Når man kører lige mod den lavtstående sol, er det svært at orientere sig ordentligt. Det skarpe lys blænder og udvisker kontrasterne, og det kan være svært at se bremselygterne på den forankørende bil – især i tæt trafik, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.
Vådt føre driller også efterårstrafikken
Det er ikke kun den lavthængende sol, som kan drille i trafikken, når vi rammer efterårsmånederne.
Også efterårets nedbør skaber problemer på de danske veje.
Mere end hver femte ulykke med personskade i perioden 2017-2021 skete i vådt føre. (Ifølge Vejdirektoratet). Især kombinationen af vådt føre og mørke øger risikoen for ulykker
Danskerne er altså på vej ind i en tid, hvor man skal være ekstra opmærksom, når man skal ud at køre.
- De våde veje øger bremselængden markant samtidig med, at sigtbarheden er dårligere i vådt vejr. Derfor råder vi til, at man som bilist kører efter forholdene og holder afstand til bilen foran, så man kan nå at bremse, siger Anette Bjørn Juncher.
Husk nu lygterne
Vagtcentralchefen minder også om, at nu hvor vi går ind i den mørke tid, er det vigtigt, at alle bilens lygter virker. Biler med slukkede baglygter er årsag til hårde opbremsninger og deraf følgende risiko for uheld.
Seks huskeråd til efterårskørsel:
- Hold ekstra god afstand til forankørende
- Husk altid at have solbriller i bilen
- Sørg for at ruderne er rene (tjek sprinklervæsken)
- Tjek dine dæk. Dækkene skal have mindst 3 mm dybde, for at bilen kommer sikkert gennem et regnskyl. Jo mindre mønster, jo større risiko for akvaplaning
- Tjek om viskerbladene trænger til at blive skiftet
- Sørg for at alle lygter virker – og at baglygterne er tændt i lygtetændingstiden og ved nedsat sigtb