Når bilbatteriet også corona-lukker
Et fladt bilbatteri er en af de mest almindelige årsager til, at danskere ringer til SOS Dansk Autohjælp. Tendensen er blandt andet opstået i følge af, at danskerne i højere grad arbejder hjemmefra og derfor ikke kører lige så lange bilture. Når bilen holder stille i garagen i længere tid, får bilens batteri ikke mulighed for at genoplade til fuld kapacitet, og derfor vil nogle opleve at deres bil ikke vil starte.
Hvorfor får du startproblemer med dit bilbatteri?
Flere danskere, særligt i storbyerne, kører korte ture. Det kan være til supermarkedet, børnehaven eller bageren. Det lyder måske som en uskyldig og naturlig del af hverdagen, men de korte ture i bilen er batteriets værste fjende. Og det skyldes, at din bils batteri bruger en betydelig mængde strøm, når det starter op. En tur på under 15-20 minutter når sjældent at give batteriet den genopladning, det har brug for. Det kan dermed være en af årsagerne til at det er vanskeligt for din bil at starte.
I vintermånederne oplever vi hos SOS Dansk Autohjælp at startproblemerne bliver forstærket. Først og fremmest siver kulden ned i din bils motorhjelm, hvilket fryser dit batteri. Derudover bruger du i højere grad bilens varmefunktioner, som sædevarme, el-bagruden og ikke mindst varmeblæseren. De funktioner kan tappe en del af batteriet hurtigere end hvad du måske regner med.
“På de kolde dage handler mere end 40 pct. Af vores assistancer traditionelt om flade batterier” - Anette Bjørn Juncher, Vagtcentralchef, SOS Dansk Autohjælp.”
Har bilen derudover stået stille i flere dage, er situationen ekstra sårbar. Især nye biler bruger en del standby-strøm til at holde indre funktioner, som alarmsystemer, igang. Det dræner langsomt på bilens batteri, selv når nøglen ikke er sat i tændingen.
Typisk vil det være en sum af de ovennævnte faktorer, der forårsager startproblemer.
Sådan undgår du et fladt bilbatteri
Du kan med et par enkle vaner forlænge levetiden på din bils batteri, og dermed undgå at holde strandet i din egen indkørsel. De bedste råd ifølge SOS Dansk Autohjælps teknisk chef, Jeppe Damgaard, er:
"Normalt opfordrer vi til at spare på energi og brændstof, men ind imellem kan det være en god idé at køre en længere omvej på 40–50 km hjem fra supermarkedet, så bilen får chance for at lade batteriet rigtigt op. Man kan også købe en oplader, så man fx én gang om måneden kan lade bilbatteriet helt op."
Helt grundlæggende anbefaler vi hos SOS Dansk Autohjælp at følge nedenstående fire råd, hvis du ønsker at undgå et fladt bilbatteri:
Kør en tur på 40–50 km jævnligt. Det giver batteriet tid til at genoplade, og holder det dermed i gang.
Køb en batterilader og tilslut bilen én gang om måneden. Det er en billig forsikring mod pludselige startproblemer.
Spar på strømmen på korte ture. Sædevarme, el-bagrude og blæser på fuld styrke er hårdt ved batteriet. Brug dem kun, når det er nødvendigt.
Få batteriet tjekket hvert fjerde til femte år på et værksted. Også selvom det tilsyneladende virker fint.
Læs mere i vores artikel: “Hjælp! Min bil vil ikke starte”.
Guide: Jumpstart din bils batteri
Det kan være en vanskelig proces at få gang i din bils bilbatteri, hvis man ikke har styr på, hvordan det gøres korrekt, særligt i moderne biler:
"I nyere biler er det ofte kun den ene pol, der er umiddelbart tilgængelig i motorrummet, mens det kan være svært at finde dens modpol. Startkablerne skal samtidig placeres i den rigtige rækkefølge for ikke at skade de elektriske systemer." - Jeppe Damgaard, teknisk chef, SOS Dansk Autohjælp.
Selvom det kan være svært selv at få gang i bilens batteri, er det ikke umuligt. Nedenfor gennemgår vi trin for trin, hvordan du kan jumpstarte din egen bils batteri.
Placer bilerne overfor hinanden
Kør donorbilen hen til den flade bil, så motorhjelmen på hver bil vender mod hinanden eller side om side. Sluk begge biler. Motorerne må ikke røre hinanden.
Rød klemme på flad bil (+)
Tag den røde klemme fra startkablet og sæt den på den positive pol (+) på det flade batteri. Den positive pol er typisk markeret med et "+" og er lidt større end den negative.
Rød klemme på donorbil (+)
Tag den anden røde klemme i den modsatte ende af kablet og sæt den på positiv-pol (+) på donorbatteriet. Nu er det røde kabel forbundet: positiv til positiv.
Sort klemme på donorbil (−)
Tag den sorte klemme og sæt den på negativ-pol (−) på donorbatteriet. Rør ikke den sorte og den røde klemme ved hinanden. Vær forsigtig, selv et kort øjeblik kan skabe gnister.
Sort klemme på metaldel i den flade bil. Ikke (−)
Den anden sorte klemme sættes ikke direkte på minus-pol (−) på det flade batteri. Sæt den i stedet på en blank metaldel i motorrummet, fx motorblokken eller karrosseriet. Det reducerer risikoen for gnister tæt på batteriet, som kan frigive antændelig gas.
Start donorbilen. Vent. Start den flade bil
Start donorbilen og lad den køre i 1–2 minutter. Forsøg derefter at starte den flade bil. Når den starter, fjernes kablerne i omvendt rækkefølge:
1. Sort fra metalpart
2. Sort fra donorbil
3. Rød fra donorbil
4. Rød fra flad bil
Har du stadig ikke fået gang i din bils batteri? Så tøv endelig ikke med at kontakte SOS Dansk Autohjælp. Vi sidder klar ved telefonerne, og vil altid gerne hjælpe dig, så du sikkert kan køre på vejene igen.
Hvornår skal en udskiftning af bilbatteriet ske?
Bilen har svært ved at starte op, særligt om morgenen.
Det er det klassiske og mest tydelige tegn. Starter din bil med en tøvende lyd, er det et klart signal om, at batteriet ikke længere leverer den nødvendige strøm. Mange ignorerer det i flere uger, fordi bilen trods alt starter. Få hellere tjekket dit batteri med det samme på et værksted.
Lygterne blinker, når du starter.
Når du drejer nøglen og lygterne eller instrumentpanelets lys falder mærkbart i styrke, er det fordi batteriet bruger mange kræfter, idet bilen starter op. Et optimalt batteri holder lyset stabilt.
Batteriet er mere end fem år gammelt
Selv uden tydelige symptomer har et batteri over fem år statistisk set nået sin grænse. Få derfor booket et servicebesøg, hvis din bils batteri har nået denne levealder.
Check at engine-lyset eller batterilyset tænder.
I mange biler vil et svagt batteri aktivere advarselslamper. Enten det direkte batterisymbol eller i nogle tilfælde engine-lyset, fordi spændingen fra batteriet påvirker sensorerne i bilens styresystem.
Elektriske systemer opfører sig mærkeligt.
Elruder der bevæger sig langsomt, sædevarme der ikke når op på de rigtige temperaturer, displaysystemer der genstarter eller fryser. De er også væsentlige symptomer på, at din bils batteri ikke tilfører nok stabil strøm.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange år holder et bilbatteri?
Et bilbatteri holder typisk fire til seks år. Kører du primært korte ture eller når det er koldt, kan det være udtjent tidligere. Vores anbefaling er at få det tjekket hvert fjerde til femte år. Et batteri kan virke sundt og alligevel svigte fra den ene morgen til den anden.
Kan man få penge for dit gamle bilbatteri?
Ja. De fleste værksteder og forretninger, der sælger bildele, tager dit gamle batteri retur og modregner det typisk ved køb af et nyt. Prisen afhænger oftest af bilbatteriet type. Du kan også aflevere det gratis på en genbrugsstation. Husk at sortere det korrekt, da batteriet indeholder svovlsyre og bly.
Hvor meget koster et nyt bilbatteri?
Prisen på et nyt bilbatteri afhænger af biltypen og batteriteknologien. Et standard batteri koster typisk 700 til 1.200 kr., et EFB-batteri (Enhanced Flooded Battery) 1.000 til 1.800 kr., og et AGM-batteri (Absorbent Glass Mat) 1.500 til 2.500 kr.
Her er det relevant at vide, at et EFB batteri er en forbedret version af det klassiske bly-syrebatteri. Det er forstærket til at klare mange flere start- og stopscyklusser end et standard batteri. AGM-batterier er den mest avancerede batteritype. I stedet for flydende syre bruger det glasmåtter, der suger syren op.
Derudover tillægges den eventuelle timeløn til værkstedet, der skal skifte din bils batteri.
Hvilket bilbatteri skal jeg vælge?
Vælg altid det batteri, der er specificeret til din bil. Biler uden start-stop bruger standard bly-syre, biler med start-stop kræver EFB, og nyere biler med regenerativ bremsning kræver AGM. Sætter du et forkert batteri i, risikerer du fejlkoder og kortere levetid.
Tjek din bils manual eller spørg på dit lokale værksted
Hvordan starter man en bil med dødt batteri?
På moderne biler anbefaler vi at ringe efter hjælp. Som vores teknisk chef Jeppe Damgaard siger: "Det kan være temmelig kompliceret at få liv i bilen, hvis man ikke gør det korrekt — forkert tilslutning kan skade de elektriske systemer."
På ældre biler kan du bruge startkabler: rød til (+) på flad bil → rød til (+) på donorbil → sort til (−) på donorbil → sort på en metalpart i motorrummet på den flade bil. Aldrig direkte på (−) på det flade batteri.
Læs vores udførlige guide længere oppe på siden, hvis du er i tvivl om processen
