Rækkevidden på de mest populære elbiler i Danmark
Selvom visheden i, at de fleste elbiler på det danske marked fint kan opfylde den gennemsnitlige danskers kørselsbehov er dejlig, vil de fleste nok gerne have et mere konkret syn for sagen, når det kommer til reel rækkevidde.
For at give et mere håndgribeligt billede af rækkevidden i praksis, har vi samlet data for WLTP (Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure)-rækkevidden og den estimerede EVDB Real Range fra ev-database.org for de 10 mest solgte elbilsmodeller i Danmark (2024-tal fra bilstatistik.dk).
Det er vigtigt at vide, at WLTP-rækkevidden er baseret på en standardiseret testcyklus udført under kontrollerede laboratorieforhold. Selvom den er god til at sammenligne biler på et ensartet grundlag, afspejler den sjældent de varierende forhold, man møder i hverdagen som bilist – med forskellig kørestil, hastighed, temperatur, terræn osv.
EVDB Real Range, som leveres af ev-database.org, er derimod et estimat, der netop forsøger at give et mere realistisk billede af, hvor langt bilen reelt kan køre under blandede kørselsforhold.
Disse tal giver en god indikation af, hvad du kan forvente af rækkevidde hos nogle af markedets mest eftertragtede modeller.
Vær opmærksom på, at elbilerne er rangeret efter popularitet og ikke rækkevidde.