Veteranbiler: Sådan er reglerne

Publiceret:4/2 - 2026
Publiceret:Rune
Læsetid5 min.
Veteranbil

I denne artikel kan du læse meget mere om reglerne for veteranbiler i Danmark og blive klogere på, hvornår en bil kan opnå veteranstatus, hvilke krav der stilles til alder og stand på bilen og hvad det betyder i praksis.

Du kan indregistrere en bil som veteran, hvis det er mere end 30 år siden, bilen blev indregistreret. Det betyder også, at bilen først skal til syn igen, når den fylder 35 år – derefter skal den synes hvert ottende år.

I denne artikel kan du læse meget mere om reglerne for veteranbiler i Danmark og blive klogere på, hvornår en bil kan opnå veteranstatus, hvilke krav der stilles til alder og stand på bilen og hvad det betyder i praksis. 

Vi gør dig desuden klogere på de gældende regler for afgifter, syn og kørsel. Så er du godt klædt på – uanset om du allerede ejer en ældre bil eller overvejer at investere i en veteranbil.

Veteranbil på lad

Hvornår er en bil veteran?

En bil kan karakteriseres som værende veteran, hvis det er mere end 30 år siden, bilen sidst blev indregistreret. En bil skal altså være mere end 30 år gammel for at kunne blive registreret som veteran og få veteran status.  

Autoredder med hånd gennem vindue på rat

Hvad er ejerafgiften på veteranbiler?

Når en bil bliver 35 år eller ældre, får den automatisk reduceret vægtafgift til 25 procent af den normale takst – altså tre fjerdedele lavere end for yngre biler. Det gælder, uanset om bilen er registreret som veteranbil eller ej. 

Afgiften er generelt steget hvert år frem mod 2026 som følge af en skatteaftale. Efter tidligere stigninger på 3 procent og 6,5 procent årligt, er afgiften planlagt til en sidste stigning på 10 procent i 2026 for alle biler, inklusive veteranbiler.

Hvor ofte skal en veteranbil synes?

Når du registeterer en bil som veteran, skal den ikke lænere synes hvert andet år. En af grundene til det er, at en vetaranbil kun må bruges lejlighedsvist. Der gælder altså andre regler for veteranbiler, end der gør for andre typer biler.

Bilen kan registreres til veterankørsel fra den er 30 år gammel. Når bilen er registreret som veteran, skal den først synes, når den er 35 år – og herefter hvert ottende år.

Hvordan registrerer man en bil som veteranbil? 

Hvis du vil have registreret din bil som veteranbil, kan det gøres i forbindelse med syn. Du kan også henvende dig hos Motorstyrelsen for at få bilen registreret til veterankørsel. Vil du selv gøre det online, kan du også logge på motorregister.skat.dk med NemID og selv få lavet en tilladelse til veterankørsel. 

Vær opmærksom på at biler, der er registreret til veterankørsel, ikke indkaldes til syn i vinterperioden fra 15. november til 15. marts.

Må man køre med passagerer i en bil uden seler?

Ældre biler, der oprindeligt er godkendt uden sikkerhedsseler, kan lovligt medtage passagerer – også på pladser hvor der ikke er sikkerhedssele. Dog må man aldrig køre med børn under tre år uden brug af sikkerhedssele. Hvis der kun er sikkerhedssele på forsædet, skal barnet altid placeres på forsædet.

Er barnet under 135 cm, skal det i øvrigt sidde fastspændt i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til barnets alder, størrelse og vægt. Hvis der ikke er nogen sikkerhedsseler i bilen, skal børn altid placeres på bagsædet. 

Der er krav om seler på forsæder i biler indregistreret fra 1. juli 1969 og frem. Biler registreret fra 1. april 1989 og frem skal desuden have seler på bagsædet.

Ofte stillede spørgsmål om veteranbiler