Sådan bliver din MC klar til motorcykelsæsonen
I Danmark siger man, at motorcykelsæsonen løber fra 1. marts til 30. november. Det er også derfor, at mange forsikringer og vejhjælpspakker kun gælder i denne periode. Vil du køre MC uden for motorcykelsæsonen, bør du altså være sikker på, at din forsikring eller vejhjælp også gælder dér.
Når motorcykelsæsonen starter, er det typisk en dag, som har været kraftigt imødeset af mange motorcykelentusiaster. Men for at være sikker på, at din motorcykel er klar til den nye sæson, er der et par ting du bør tjekke, så du er helt sikker på, at sikkerheden er i orden.
Her er de vigtigste punkter, du skal gennemgå for at sikre en god og sikker start på motorcykelsæsonen:
Batteriet: Tjek først batteriets tilstand. Hvis det har været frakoblet eller opbevaret forkert over vinteren, kan det have mistet kapacitet. Oplad det fuldt ud, og tjek spændingen.
Dæktryk og mønster: Kontrollér dæktrykket, som ofte er faldet under vinteropbevaringen. Undersøg samtidig dækkenes mønsterdybde og tjek for synlige revner eller tørre pletter
Bremser: Undersøg, om bremseskiver, bremsebelægning og affjedring er, som det skal være.
Væsker: Tjek niveauet af motorolien og kølervæske (hvis relevant). Hvis olien ikke blev skiftet før vinteren, er det et godt tidspunkt at gøre det nu.
Kæde og smøring: Hvis din MC har kædetræk, skal du sikre, at kæden er korrekt spændt og grundigt renset og smurt, da rust hurtigt kan opstå under stilstand.
Lys og signal: Tjek alle lygter, blinklys og hornet. Det er afgørende for din synlighed og sikkerhed i trafikken.
Når du har gennemgået disse tjek, er din motorcykel klar til en ny motorcykelsæson.
Kør forsigtigt og nyd sæsonen!