Elbiler og sne: Det skal du vide

Har du planer om en kør-selv ferie eller en anden form for udflugt i din elbil, er der nogle ting, der er gode at tage højde for. Når snevejret rammer, er det nemlig særlig vigtigt at være godt forberedt, inden du begiver dig ud på vejene i din elbil. 

I dette indlæg udforsker vi alt det, du skal vide, når det drejer sig om elbiler og sne – lige fra batteriydelse og rækkevidde til vinterdæk og trækkontrol. Vi giver dig vores bedste tips til en sikker og effektiv køreoplevelse i vintervejret. 

Er du i tvivl om, hvordan du gør din elbil vinterklar, kan du med fordel læse vores blogindlæg om hvordan du kan gøre din elbil klar til årstiden

Det skal du have styr på, inden du kører ud i snevejr 

Når det kommer til elbiler og kørsel i sne, er der flere ting, du bør have styr på. Vi har samlet nogle af de vigtigste ting, du skal tjekke, inden du kører ud på de snedækkede veje. 

Husk vinterdæk  

For at stå godt fast på vejen i glat føre, er det ekstremt vigtigt at du får skiftet til vinterdæk. Elbiler er som regel baghjulstrukne – samtidig med at de generelt er tungere end benzin- og dieselbiler – hvilket taler endnu mere for at få skiftet til vinterdæk i en fart. 

Tænk over elbilens rækkevidde 

Når temperaturen falder til frysepunktet, mindskes rækkevidden for elbiler – det betyder, at du kan køre kortere på en opladning. Frostvejret har nemlig en indvirkning på elbilens batteri, eftersom batteriet skal bruge ekstra meget energi på opvarmning af bilen. 

Ved at tage de rette forholdsregler kan du slippe for bekymringer angående rækkevidden. 

Har du alligevel brug for vejhjælp, kan du altid kontakte os – så kommer vi ud til dig på stedet og udfører nødreparationer. 

Sådan maksimerer du din elbils rækkevidde 

For at maksimere din elbils rækkevidde, når du skal køre i sne og frostvejr, kan du forsøge at varme kabinen op, imens din elbil står til opladning. Undgå desuden at køre aggressivt – hold i stedet en konstant fart. På den måde kan du spare på strømmen. 

Opvarm elbilen inden du kører 

Inden du bevæger dig ud på vejen i snevejr, er det en god idé at varme din elbil op. På den måde kan du sikre, at der er varmt i kabinen – og lader du op, imens bilen sidder i laderen, går opvarmningen ikke ud over din elbils rækkevidde. 

Undgå slidte bremser 

Slidte bremser er faktisk noget af det, der kan være med til at påvirke rækkevidden på din elbil. Hold derfor øje med bremserne på din bil og sørg for, at de ikke er slidte. Så er du sikker på, at din elbil kører længere på en opladning. 

Påfyld sprinklervæske 

Sørg for at påfylde tilstrækkeligt med sprinklervæske på din elbil, når du skal køre i frostvejr. Her er det en fordel at benytte en, der er lavet til kolde temperaturer. På den måde kan du sikre, at vinduesviskerne er klar til at håndtere sne og is. 

Lad bilen helt op, inden du kører

Hvis du skal ud og køre i sne og frostvejr, er det en god idé at lade din bil helt op, inden du kører hjemmefra. På den måde har du det bedste udgangspunkt for at kunne køre længere, og samtidig slipper du for at skulle bekymre dig om en kortere rækkevidde grundet de lave temperaturer. 

Planlæg din rute hjemmefra

Sne og frost har som sagt en negativ effekt på din elbils rækkevidde. For at sikre dig en bekymringsfri køretur, er det derfor en fordel at planlægge din rute hjemmefra, så du kan vælge den korteste destination. Så undgår du at skulle bekymre dig om din elbils rækkevidde.  

Tips til at køre i sneen

Det kan være svært at navigere i snevejr – specielt når vejene bliver glatte. Vi har samlet nogle enkle tips til, hvordan du kører sikkert og effektivt i snevejret.   

Fjern sne fra vinduesviskere og spejle 

Et godt udsyn er afgørende i sne og glatføre. Begynd med at bruge en sneskraber til at fjerne sne fra forruden, bagruden og bilens tag. Kontroller også sidespejlene for sne og is, og fjern det omhyggeligt med en børste, så du har frit udsyn. Er der dug fra spejlene, kan du også med fordel fjerne det for at bevare klarheden. 

Lad din bil op så ofte du kan 

For at sikre at din elbil har tilstrækkelig strøm om vinteren, er det en fordel at lade den op, så ofte du kan komme til det. Benyt dig af offentlige ladestationer langs din rute  – især hvis du planlægger en længere udflugt eller bilrejse i snevejr. Det sikrer, at du konstant har strøm nok, så du slipper for at frygte et dødt batteri undervejs. 

Hold øje med hurtigladestandere   

Hold godt øje med hurtigladestandere langs ruten, så du er sikker på, at du har nem og hurtig adgang til genopladning af din elbil, mens du er på farten. Du kan med fordel bruge ruteværktøjerne i din elbil til at planlægge din rute.

Varm batteriet op før ladning

Det kan være en god idé at varme din elbils batteri op før en hurtigladning – det kan spare dig en del tid ved ladestanderen.  

Brug elbilens trækkontrol og stabilitetskontrol

Når du kører i sneen, kan du med fordel bruge din elbils trækkontrol og eventuel stabilitetskontrol til at sørge for, at du har det rette vejgreb. 

Trækkontrolsystemet overvåger hjulenes omdrejningshastigheder og justerer kraftfordelingen mellem for- og baghjulene på elbilen for at forhindre hjulspin. Det er især nyttigt på glatte overflader som sne og is, hvor det hjælper med at opretholde trækkraften og forhindre hjulspin. 

Ved at benytte elbilens indbyggede systemer til træk- og stabilitetskontrol, kan du sikre en god og tryg køreoplevelse i snevejret.    

Overvej snekæder 

Overvej at bruge snekæder, hvis der ligger meget sne på vejen. Det sikrer, at din elbil har et ekstra godt vejgreb – særligt hvis der også er is. Tjek evt. de lokale regler, der hvor du befinder dig, så du er sikker på, om snekæder anbefales eller ej.

Vil du have flere tips, kan du også læse vores blogindlæg med gode råd til kørsel i sneen. 

Vi kommer dig til undsætning, hvis bilen ikke vil starte

Hos SOS Dansk Autohjælp står vi klar til at hjælpe dig, hvis din bil pludselig ikke vil starte - eller hvis den pludselig går i stå. Her kan vi blandt andet være behjælpelige med starthjælp, reparation af udstødning eller udskiftning af reservedele. Eller vi kan transportere din bil til et værksted. Så er du forhåbentligt hurtigt videre igen. 

Læs mere om SOS Dansk Autohjælp og bestil et abonnement her