Gode råd til vinterkørsel: Tjekliste til vinterkørsel

Vinteren er den tid, som kan være en hård prøvelse for din bil. Antallet af assistancer efter færdselsuheld stiger med 75% i vintermånederne, og 59% af alle bjærgninger og fritrækninger finder sted fra december til februar.

Og ikke nok med det, foretager SOS Dansk Autohjælp 40% af al starthjælp i samme periode. Her får du tips og gode råd til, hvordan du undgår at blive en del af den kedelige statistik i vintermånederne.

Få dig et abonnement med SOS Dansk Autohjælp, så kommer du hurtigt videre om vinteren. 
Køb abonnement

Klargøring af bil til vinter

Er din bil klar til kulde og vintervejr? En grundig vinterklargøring af bilen er en god investering i bedre trafiksikkerhed. De første morgener med frostgrader kommer år efter år bag på bilisterne. Hvis man vil undgå at skøjte rundt med sommerdæk på glatte veje eller blive sat ud af spillet af et fladt batteri er det nu, bilen skal have en kærlig omgang for at blive klar til vinteren.

- Det er umuligt at forudsige, hvornår der kommer frost og sne, og rent sikkerhedsmæssigt er det vigtigt at få skiftet til vinterdæk, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

Er det tid til at skifte til vinterdæk? Få ekspertråd her.

Det er et lovkrav, at vinterdæk har et dækmønster på 1,6 mm, men SOS Dansk Autohjælp anbefaler minimum 3 mm.

Tjekliste til en vinterklar bil:

  • Montér hjul med vinterdæk
  • Få kontrolleret batteri og kølervæske
  • Tjek lygter og skift evt. pærer
  • Fyld frostsikret sprinklervæske på
  • Tjek vinduesviskernes tilstand
  • Rengør og smør gummilister med plejemiddel
  • Støvsug og vask bilen

Få flere gode råd til rengøring af bil indvendigt her

Skift til vinterdæk

Vinterdæk er essentielle for at sikre dig sikker kørsel om vinteren. Vinterdæk giver dig en bedre bremselængde på glat føre, og giver dig også bedre greb i koldt vejr. En god tommelfingerregel for hvornår du skal skifte til vinterdæk, er, når temperaturen falder til under 7 grader.

Læs mere her om, hvornår det er på tide at skifte til vinterdæk. 

Få kontrolleret batteri og kølervæske

En bil, der ikke kan starte på en kold vintermorgen, er en klassiker. SOS Dansk Autohjælp har rigtig mange starthjælpsassistancer om vinteren. Batteriets kapacitet falder nemlig i takt med temperaturen. Samtidig forbruges der mere strøm om vinteren til lys, sædevarme, vinduesviskere osv.

- Et batteri kan miste op til 50 pct. af dets ydeevne i hård frost, og hvis du kører rundt med et batteri, som i forvejen er slidt, kan du få problemer med at starte bilen på de kolde dage, siger Jeppe Damgaard, teknisk chef hos SOS Dansk Autohjælp.

Derfor anbefaler SOS Dansk Autohjælp, at man får sit værksted til at tjekke batteriets stand. Ved samme lejlighed kan man få værkstedet til at kontrollere, om bilens kølervæske er frostsikret.

Lys i mørket

Slukkede baglygter og defekte lygter er fatalt for trafiksikkerheden i det mørke halvår, så du bør jævnligt tjekke, om alle lygter virker. En grundig vask af alle lygter, spejle og ruder er også en god ide.

I det hele taget er en omgang rengøring af bilen oplagt inden vintersæsonen. Det er med til at minimere fugt i kabinen.

Forbered din bil til vinteren med vores 5 essentielle råd.

Disse ting er gode at have med i vinterkørslen

Du kan aldrig helgardere dig 100% fra uheld eller motorproblemer, men her nogle gode tips til, hvad du bør have i bilen:

  • Opladet mobiltelefon
  • Varmt tøj
  • Tæpper
  • Lommelygte
  • Skovl eller spade til at grave bilen fri for sne
  • Isskraber
  • Advarselstrekant
  • Refleksveste
  • Startkabler
  • Træktov
  • Førstehjælpskasse

Kør sikkert i vintervejr med vores eksperttips til sne og glatte veje.

Vinterkørsel i Sverige og Norge

Skal I til Sverige eller Norge? Der gælder blandt andet andre krav til vinterdæk:
- I Sverige er det lovpligtigt at køre med vinterdæk 1. December til 31. Marts.

  • Det er ikke lovpligtigt at have vinterdæk på bil i Norge
  • Det er tilladt at køre med pigdæk i både Sverige og Norge. Fra 1. Nov i Norge og 1. Oktober i Sverige. 
  • I de nordlige provinser i Norge er det tilladt at køre med pigdæk allerede fra d. 15 oktober.

Generelt varierer reglerne for vinterkørsel fra land til land – derfor er det en god idé, at du sætter dig ind i reglerne, inden du tager på kør-selv-ferie i udlandet.

Vinterkørsel på motorcykel

Du skal være særligt påpasselig, når du kører på motorcykel om vinteren. Desuden er vinteren også hård mod selve motorcyklen, som kan trues af vand, snavs og salt.  

Nogle forsikringsselskaber dækker kun, hvis forsikringen er udvidet med vinterkørsel. Mange forsikringsselskaber kører motorcykelforsikring inden for motorcykelsæsonen 1. Marts - 30. November. 

Få abonnement til vejhjælp til motorcykel her