Når bilbatteriet også corona-lukker

Publiceret:18/4 - 2024

Publiceret:Benjamin

Læsetid5 min.

Autoredder står med rykken til og er i gang med at starte bil. Motorhjelm er åben og der er påsat booster til batteriet på bilen.

Danmark er som følge af corona-pandemien lukket ned, og det gør, at mange biler holder stille i dagevis og generelt kører mindre. Til gengæld kører vi flere korte ture, og det ændrede kørselsmønster går ud over bilens batteri, der ikke når at genlades. Flade batterier giver lige nu travlhed hos SOS Dansk Autohjælp.

Danskerne arbejder hjemme mere end nogensinde, og derfor har vores kørselsmønster ændret sig. Kørsel til og fra arbejdspladsen er nu skiftet ud med korte ture til supermarkedet og andre små-ærinder. Samtidig er moderne biler proppet med elektronisk udstyr, som nok er med til at gøre vores biler mere intelligente, sikre og komfortable, men også er med til at dræne bilens batteri. Det har givet mange danskere startproblemer.

- Har man en bil med et slidt batteri, er det ikke specielt godt, at bilen står stille i carporten, mens man selv har travlt på hjemmekontoret. Under nedlukningen kan der gå dage imellem, at vi benytter bilen, og når den endelig bruges, så er det ofte kun til korte ture. Det er samtidig koldt, så for at få varme i bilen i en fart, skrues der helt op for varmeanlæggets blæser, ligesom der tændes for sædevarme og el bagrude. Kulde, korte ture og et stort elforbrug er en skidt kombination for bilens batteri, der tappes mere end det lades, og det resulterer især på kølige morgener i startproblemer. På de kolde dage handler mere end 40 pct. af vores assistancer traditionelt om flade batterier, fortæller vagtcentralchef Anette Bjørn Juncher, SOS Dansk Autohjælp.

- Specielt på de korte ture er det en god idé at spare lidt på strømmen, så man minimerer risikoen for, at batteriet er for fladt til at kunne starte bilen næste gang, man skal ud at køre. Det kan være nødvendigt at have blæser og el-bagrude tændt for at komme af med dug og is på vinduerne og sikre udsynet, og det er også rart med sædevarme, men det er ikke en god idé at have det hele kørende hele tiden på de korte ture i bilen, hvis man kan undgå det, fortsætter Anette Bjørn Juncher.

Problemet forstærkes ved, at særligt nyere biler bruger en del standby-strøm, og derfor tapper bilen langsomt sig selv for strøm, når den holder stille i dagevis. I moderne biler, hvor mange systemer trækker strøm fra batteriet, er det en god idé at få batteriet tjekket hvert fjerde-femte år.

Autoredder ses fra siden stå ved bil. Er i gang med at jumpstarte bilen med booster.

Kør en lang tur

Kan bilen ikke starte, er det ofte nødvendigt at ringe efter professionel hjælp. Tidligere kunne et dødt batteri startes med hjælp fra naboens bil og to startkabler, men den stadigt mere avancerede teknologi i moderne biler gør det i dag sværere selv at yde førstehjælp og starte bilen.

- Det kan være temmelig kompliceret at få liv i bilen, hvis man ikke gør det korrekt. I nyere biler er det ofte kun den ene pol, der er umiddelbart tilgængelig i motorrummet, mens det kan være svært at finde dens modpol. Startkablerne skal samtidig placeres i den rigtige rækkefølge for ikke at skade de elektriske systemer, siger teknisk chef, Jeppe Damgaard, SOS Dansk Autohjælp.

- Normalt opfordrer vi til at spare på energi og brændstof, men i disse tider kan det ind imellem være en god idé at køre en længere omvej på 40-50 km. hjem fra supermarkedet, så bilen får chance for at lade batteriet rigtigt op. Man kan også købe en oplader, så man f.eks. én gang om måneden kan lade batteriet helt op, fortsætter Jeppe Damgaard.

Er man i tvivl om batteriets tilstand, er det en god idé at få det tjekket på et bilværksted eller få et nyt monteret, så man undgår kedelige overraskelser med en bil, der ikke kan starte.