Vejafgift og vignetter – sådan betaler du på vejene i Europa

I flere europæiske lande skal du betale for at køre på motorvejsnettet og motortrafikveje – herunder også over broer eller gennem tunneler.
Det kan f.eks. være når du kører på ferie med familien – her kan det være en fordel at sætte sig ind i, hvordan man skal forholde sig til vejafgifterne.

Dog gælder der ikke de samme regler, når du rejser gennem Europa. Derfor må du forvente, at der er forskellige regler for, hvordan du betaler for at køre på vejene i de forskellige europæiske lande. 

Læs mere her og bliv klogere på vejafgifter i Europa, hvilke regler der gælder i hvilke lande, og hvordan du køber vignetter.  

Hvad er vignetter? 

Et slags officielt klistermærke, man køber i det givne land og sætter i bilens forrude. 

Vignetten fungerer som en form for vejafgift, der efterhånden anvendes i flere europæiske lande som betaling for at køre på forskellige vejstrækninger – herunder motorvejsnet og motortrafikveje.
Skal du sydpå på ferie, er det derfor en god idé, at du sætter dig ind i, hvilke vignetter du skal have i bilruden for at få lov til at køre på vejene. Vignetterne kan købes på tankstationer, ved grænserne og på posthuse i det givne land. 

Det er før set, at der har været falske vignetter i omløb i Europa, og det er fortsat et stort problem år efter år. Husk derfor at gemme kvitteringen på vignetten i tilfælde af, at der skulle opstå problemer med falske vignetter.   

Hvornår skal man have vignette? 

De fleste lande i Europa, hvor der er vejafgifter, kræver at du sætter en vignette på køretøjet for at få lov til at køre på vejstrækningerne.
Når du har købt en vignette, er det vigtigt at anbringe den et synligt sted på køretøjet – eksempelvis i forruden, hvor den kan ses tydeligt.

Det er dit eget ansvar at sørge for, at du overholder de gældende regler i det givne land, og at vignetten sidder placeret korrekt på enten bilen eller campingvognen.

Hvad koster vignetter? 

Prisen på vignetter varierer meget fra land til land, og ofte afhænger det af forskellige faktorer som køretøjets størrelse, typen af køretøj, gyldighedsperioden og strækningen, du kører på.

Læs mere om vignetter og vejafgifter på de forskellige strækninger i Europa på Autoroutes hjemmeside

I hvilke lande skal man have vignetter? 

Du skal have vignetter, når du kører i Østrig, Schweiz, Tjekkiet, Slovenien, Slovakiet, Ungarn, Bulgarien, Montenegro og Italien.
Læs mere om vejafgifter og vignetter i de forskellige lande længere nede på siden. 

Hvad koster det at køre uden vignette? 

Prisen for at køre uden vignette varierer meget fra land til land i Europa og de gældende regler. Hvert land har nemlig sine egne bødesatser, og det afhænger desuden af køretøjet og gyldighedsområdet for den givne vignette, hvordan bødesatsen for overtrædelser ser ud.
Vi har samlet et overblik over bøder og konsekvenser ved at køre uden den påkrævede vignette herunder.

Bøder og konsekvenser

I Østrig og Schweiz kan bøderne for at køre uden en gyldig vignette variere afhængigt af, hvilken type vej, du kører på. Kører du på motorveje i Østrig eller Schweiz uden en gyldig vignette, er bøden betydeligt højere, end på det almindelige vejnet.
Det er ikke helt ualmindeligt, at bøder på motorvejene i disse lande kan ligge på op til flere hundrede euro eller mere. 

Tyskland har en lidt anden tilgang til bøder i forbindelse med overtrædelse af de gældende regler, da færdsel på vejstrækningerne ikke kræver vignetter. Det kræver i stedet, at du betaler en vejafgift for at køre på motorvejsnettet samt motortrafikveje.
Bødesatserne her varierer, alt efter hvor du færdes samt størrelsen på køretøjet.  

I Frankrig er prisen for at køre uden en gyldig vignette ofte lavere end i mange af de andre europæiske lande. Dog er det, som med mange af de andre lande, forskelligt hvor stor bøden er. Det kommer igen an på, hvilken strækning du kører på, og hvilken størrelse køretøjet har. 

Myndighederne kontrollerer ofte, hvorvidt man har betalt for at køre på vejstrækningerne i de givne lande, og om vignetten er anbragt korrekt på køretøjet. Det bedste råd er derfor altid at være opmærksom på at overholde de gældende regler og anskaffe sig de påkrævede vignetter for at undgå bøder.

Landespecifikke regler og praksis: Her er listen over vejafgifter og vignetter i Europa

For at køre på de europæiske veje, kræver det, at du betaler – enten ved hjælp af vejafgifter eller vignetter, der sættes i forruden. Desuden kan der være miljøzoner, der kræver særlige miljømærkater.

Få overblikket over kørsel i Europa, og hvilke regler der gælder for afgifter og vignetter, i nogle af de lande, danskerne oftest kører på. 

Tyskland

Tyskland har, som et af de eneste europæiske lande, ingen decideret vejafgift eller krav til brug af vignetter, når man benytter motorvejene i landet. Det betyder, at du frit kan benytte motorvejsnettet i de tyske byer – uden at betale for det.

Når du kører på de tyske veje, skal du til gengæld være opmærksom på, at man i mange tyske byer har indført miljøzoner, der kræver et særligt miljømærkat. Det er bilens forureningsgrad – og hvorvidt din bil kører på benzin eller diesel – der afgør hvilken type miljømærke, du skal have. 

Der er euronormerne, der bestemmer hvilken type forureningsgrad, din bil har. Euronormerne er forskellige for henholdsvis diesel- og benzinbiler. 

I Tyskland findes der to typer miljømærker: 

  • Et grønt mærke: Det grønne miljømærke betyder, at køretøjet opfylder kravene til både euronorm 4, euronorm 5 og euronorm 6.
  • Et gult mærke: Det gule miljømærke betyder, at køretøjet opfylder kravene til euronorm 3. 

Østrig

Hvis du skal køre på motorveje og motortrafikveje i Østrig, skal du være opmærksom på, at du skal betale en vejafgift i form af et motorvejsmærkat. Der betales separat for nogle enkelte veje og tunneler.

Prisen for vignetterne varierer afhængigt af køretøjets størrelse og gyldighedsperioden, der normalt kan være 10 dage, 2 måneder eller 1 år.

Der er dog enkelte, korte strækninger, hvor du ikke skal bruge vignette for at få lov til at køre på vejene. 

Østrig har desuden indført en e-vignette, som er en digital vignette, der gør det ud for den fysiske vignette i forruden. Vær opmærksom på, at der går 18 dage, fra du bestiller en e-vignette, til den aktiveres. 

Schweiz

I Schweiz skal du betale vejafgift ved motorveje, motortrafikveje, tunneler og broer i form af et motorvejsmærkat - også kaldet en vignette. Der opkræves desuden en vejafgift for at køre gennem tunneler i Schweiz.

Motorvejsmærkatet gælder i 14 måneder fra den 1. december, og kan købes ved grænsen til Schweiz og på tankstationer i nærheden. 

Fra 1. august 2023 er det desuden blevet muligt at købe en elektronisk vignette til de schweiziske motorveje. Når du vil købe en e-vignette til Schweiz, skal du blot oplyse, hvilket køretøj du ejer, landekoden og din bils nummerplade. Når du køber en e-vignette, gælder det med det samme.

Norge

Vejafgifter er meget udbredte i Norge, og flere steder skal du også betale for at køre gennem tunneler og over visse broer.

For at gøre betalingen mere praktisk, bruger Norge et elektronisk betalingssystem - også kaldet AutoPASS. Når du rejser gennem Norge, kan du tilmelde dig AutoPASS og få en elektronisk brik til dit køretøj.

Brikken giver dig mulighed for at passere bompengeringe uden at skulle betale kontant. 

Vejhjælp med eller uden abonnement – få hjælp nu

Er uheldet ude og kan du ikke køre videre i din bil og har brug for vejhjælp? Kontakt SOS Dansk Autohjælp ved at ringe 70108090 og få hjælp med det samme. Vi kan hjælpe med akut vejhjælp til personbil og MC med eller uden abonnement - vi er gennemsnitligt fremme på under 45 minutter.