Hvad er inkluderet i Europadækningen?
Vores Plus og Super abonnementer giver dig som sagt begge Europadækning. Men der er forskel på, hvad du får, hvis din bil ikke kan repareres på stedet og må på værksted.
Med Plus får du vejhjælp i Europa på stedet, frit værkstedsvalg, fri vidererejse og en SOS Førstehjælpskasse. Du har også mulighed for at få en lejebil, hvis bilen skal repareres på et værksted i udlandet. Lejebilen vil blot koste 250 kr. pr. døgn.
Med vores Super abonnement får du alle fordelene fra Plus samt bjærgning og fritrækning. Derudover får du lejebil i op til tre døgn uden ekstra betaling, hvis din bil skal repareres.
Vælger du Super, får du altså en anelse mere tryghed samt sikkerhed, når du befinder dig uden for landets grænser.
Hvorfor er vejhjælp i Europa en fordel for dig som bilist?
Når bilen går i stykker hjemme i Danmark, ved du som regel, hvem du skal ringe til. Du kender sproget, vejene og systemet.
Men når du befinder dig i Tyskland, Frankrig, Italien eller et andet europæisk land, kan en simpel fejl på bilen hurtigt blive langt mere besværlig.
Nedenfor vil vi derfor gennemgå hovedpointerne for, hvorfor det er en fordel at være dækket af vores vejhjælp i Europa.
Økonomisk fordel med vejhjælpsabonnement fra SOS Dansk Autohjælp. Et biluheld eller et mekanisk problem i udlandet kan hurtigt blive dyrt, hvis du selv skal finde og betale for hjælpen i udlandet. Med en Europadækning ved du på forhånd, hvor du skal henvende dig, hvis bilen svigter.
Sikkerhed, når du står i vejkanten. At holde stille i vejkanten er aldrig rart. Det kan føles endnu mere utrygt, når du er langt hjemmefra og måske står på en trafikeret motorvej eller et sted, du ikke kender.
Du slipper for at finde en lokal løsning, og sparer tid. Når bilen går i stå i udlandet, er det ikke altid nemt at vide, hvem man skal ringe til. Du skal måske finde et lokalt autoværksted, forklare problemet på et fremmed sprog og finde ud af, hvordan du kommer videre.
Derfor er vores ydelser for vejhjælp i Europa relevante for dig som bilist. Det handler netop om at være forberedt på alle de potentielle uheld, der kan ske på vejene sydpå.
Har du brug for ekstra rådføring omkring valg af abonnement? Du er altid velkommen til at kontakte os.
Vejhjælp i Europa til elbiler
Kører du elbil, kender du nok følelsen. Batteriprocenten kryber ned mod nul, og den næste ladestander føles pludselig ekstremt langt væk.
Hvis du løber tør for strøm i udlandet, tilbyder vi hos SOS Dansk autohjælp nødopladning til elbiler. Vi sørger altså for, at du kan få strøm nok til at komme videre til den nærmeste ladestander. På den måde undgår vi også, at din elbil skal bugseres hele vejen.
Døjer du med rækkeviddeangst? Så kan du med fordel læse vores artikel omkring emnet: “Undgå bekymringer om rækkeviddeangst”.
De store køretøjer: Vejhjælp i Europa
Køretøjets vægt afgør i dette tilfælde, hvilket abonnement du bør vælge. Vejer dit køretøj op til 2.500 kg, så er et Plus abonnement nok til at blive dækket.
Men har du derimod et større køretøj, der vejer op til 3.500 kg., skal du i stedet vælge et Super abonnement, hvis du ønsker vejhjælp i Europa.
Er du ejer af en autocamper eller en campingvogn, har vi hos SOS Dansk Autohjælp separate abonnenter til netop disse køretøjer.
Læs mere om vejhjælp til autocampere og campingvogne både i Danmark og udenfor landegrænserne.