Bilferie i Europa: Det skal du huske til din kør-selv-ferie

Publiceret:13/7 - 2026
Publiceret:Benjamin
Læsetid14 min.
Autoredder der står og smiler

SOS Dansk Autohjælp giver dig her en række gode råd, der kan forhindre forsinkelser og ødelagte feriedage.

Hos SOS Dansk Autohjælp er der travlt, når sommerferien er skudt i gang. Hver sommer er det de samme udfordringer, der driller på kør-selv-ferien. Med nogle fornuftige forberedelser, kan man undgå problemer og spare sig selv og familien for ærgrelser undervejs.

Afspille video: Video
1

Giv din bil et eftersyn

Inden afgang er det oplagt at give bilen et eftersyn, hvor bilens funktioner tjekkes. Gør det gerne i så god tid, at der er tid til et værkstedsbesøg inden ferien, hvis noget ikke er, som det skal være.

 

Tjek dækkenes tilstand, og husk at pakke en nøgle til låseboltene på alufælgene. Husk også at kontrollere standen på diverse væsker: Bremsevæske, kølervæske og sprinklervæske.

2

Pak med omtanke

Tænk på sikkerhed, når bilen pakkes. Man skal kunne lave en nødopbremsning uden at risikere at få en taske eller andre tunge ting i nakken, eller flyve rundt i kabinen. De tungeste genstande skal placeres lavt og længst fremme i bagagerummet. Sørg også for, at der stadig er godt udsyn til alle sider, når bilen er pakket.

Når du skal pakke bilen til bilferie, skal du holde dig fra at overpakke bilen. Først og fremmest, vil det sikre dig frit udsyn bagud til, men hvis bilen er for tung, forbruger den også mere brændstof og bremselængden og accelerationsevnen vil blive forringet. 

Desuden kan det være en god idé at pakke de tunge ting nederst. Hvis I skal gøre hold undervejs, vil det være en god idé at pakke de ting, I skal bruge undervejs, øverst. På den måde slipper I for at hive al bagagen ud og pakke på ny.

Læg desuden aldrig værdigenstande som elektronik, penge og pas først for i bagagerummet og lad det aldrig være synligt i bilen. Særligt når I måske forlader den på en rasteplads. Det gør bilen attraktiv for tyveri. Læg det i stedet i kabinen, hvor det ikke kan ses udefra.

3

Husk ekstranøgle

Derudover kan en ekstra bilnøgle kan vise sig at være guld værd på bilferien:

- Vi oplever år efter år, at mange ved en fejl låser deres bilnøgle inde, når de for eksempel lægger deres jakke med bilnøgle i lommen i

bagagerummet, eller hvis bilen automatisk låser.
En ekstranøgle kan derfor have en uvurderlig betydning, især hvis den ikke opbevares sammen med den anden nøgle, siger Anette Bjørn Juncher, vagtcentralchef hos SOS Dansk Autohjælp.

4

Vær opmærksom, når du tanker

Der er meget at holde styr på, når man er på ferie. En klassisk tanketorsk på bilferien er, at man kommer til at tanke benzin på dieselbilen. Sker det, er det vigtigt, at man ikke starter motoren:

- Forkert brændstof kan ødelægge motoren, hvis man starter bilen. Tanken skal tømmes, før man kan køre videre. Derfor skal man ringe efter vejhjælp, hvis man er kommet til at tage fejl af brændstoffet, siger Anette Bjørn Juncher.

5

Få tjekket din aircondition

En lang køretur i en overophedet bil kan tage sommerhumøret fra enhver. Selvom ferien foregår i Danmark, kan temperaturen i kabinen sagtens blive høj på en sommerdag.

 

Derfor anbefaler SOS Dansk Autohjælp, at man får serviceret airconditionanlægget inden afrejse. På den måde undgår man et defekt airconditionanlæg – og samtidig forhindrer man dårlig lugt fra anlægget. 

6

Sæt dig ind i færdselsregler og love i de lande, du skal køre igennem

For at sikre dig en problemfri bilferie i Europa, er det vigtigt, at du er bekendt med de gældende regler og love på vejen. Hver europæisk destination har sine egne specifikke færdselsregler. Her skal du være opmærksom på hastighedsgrænser, vejafgifter, parkeringsregler og andre trafikregler. 

Læs mere om færdselsreglerne i de forskellige lande her.

7

Miljøzoner, afgifter og vignetter

Nogle europæiske byer har indført miljøzoner, hvor visse køretøjer skal opfylde bestemte emissionsstandarder for at få adgang. Du skal også tage højde for, om du skal have anskaffet dig et motorvejsmærkat, også kendt som en vignette. 

Det er en afgift, der kræves for at bruge visse motorveje og vejstrækninger i nogle europæiske lande. Vejgebyret betales på forhånd og er et klistermærke, som placeres på bilens forrude. 

Husk at gemme kvitteringen for din motorvejsbetaling, f.eks. i Italien og Frankrig. Nogle lande kan bede om dokumentation, hvis der opstår tvivl om betalingen undervejs.

Læs mere om afgifter i Europa, inden din afrejse her.

8

Planlæg ruten og overvej natkørsel

En god rejse begynder allerede hjemmefra. Planlæg ruten på forhånd med en GPS eller navigationsapp, så I har styr på køretiden, mulige pauser og gode steder at strække benene undervejs. Det giver en mere afslappet start på turen og færre overraskelser på vejen.

Det er et helt essentielt step, hvis du kører i en elbil. Du skal planlægge din rute ud fra, hvor de nærmeste opladere er. Læs mere om, hvordan du undgår rækkeviddeangst eller se vores gode råd til kør-selv-ferie i elbil.

Rejser I med børn, kan natkørsel være en mulighed. Når børnene sover, bliver turen ofte mere rolig, og mange kilometer kan tilbagelægges uden afbrydelser. Husk dog, at den voksne bag rattet skal være veludhvilet, og at der skal holdes pauser, når kroppen eller koncentrationen kræver det.

9

Tjek mobildata og roaming inden afrejse

Inden I kører over grænsen, er det en god idé at tjekke jeres mobilabonnementer og deres regler for roaming og dataforbrug. I EU kan mange bruge mobilen næsten som hjemme, men rejser I videre uden for EU, kan priserne for mobildata hurtigt blive meget højere.

For at undgå ubehagelige overraskelser kan I med fordel downloade offlinekort på forhånd. Så har I stadig adgang til navigation, også hvis forbindelsen svigter, eller I befinder jer et sted med dårlig mobildækning.

Skal du vide mere om, hvad en kør-selv-ferie i det hele taget indebærer, har vi samlet alt, du bør vide her.

Huskeliste til bilferie i Europa

  • Kørekort og/ eller internationalt kørekort

  • Det blå sygesikringskort

  • Pas

  • Registreringsattest på bilen (Del 1)

  • Andre relevante rejsedokumenter (reservationer)

  • Rødt kort 

  • Relevante motorvejsmærkater (vignette)

  • GPS eller navigationssystem

  • Underholdning til turen (Tablet med film, bøger, lydbøger, musik)

  • Gule veste og advarsestrekant

  • Forbindskasse

  • Værktøj i bilen

  • Solskærme til sideruderne

  • Skraldeposer og håndsprit

  • Køletaske til drikkevarer og snacks

  • Ekstra pærer*

*Det kan være et lovkrav i nogle lande, som Kroatien, at have ekstra pærer med i bilen.

Til din kør-selv-ferie med børn, anbefaler vi, at du tager følgende med:

  • Autostol/selepude tilpasset barnets alder og vægt

  • Snacks og drikkevarer, der ikke laver for meget rod

  • Underholdning tilpasset barnets alder. Det kan være bøger, tablet eller en gammeldags "jeg-ser-noget"-leg

  • Pude og tæppe, hvis dit barn skal sove i bilen

  • Skiftetøj og poser til beskidt tøj i håndbagagen

  • Rejsesyge-håndkøbsmedicin, hvis relevant

Vil I være ekstra godt forberedt, kan I også kigge på vores tjekliste til bilen efter kør-selv-ferien og vores 7 gode råd og udførlige huskeliste før kør-selv-ferien i Europa.

Autoredder sidder i teknikerbil og smiler samtidigt med at han kigger direkte i kameraet

SOS Dansk Autohjælp tilbyder vejhjælp i hele Europa

På kør selv-ferien kan et uventet bilproblem hurtigt sætte en stopper for rejsen. Som kunde hos SOS Dansk Autohjælp kan du altid få professionel hjælp, hvis bilen driller undervejs. Vores erfarne teknikere kan ofte løse problemet over telefonen, og hvis der er brug for mere hjælp, sender vi en autoredder ud til jer.

Med et abonnement hos SOS Dansk Autohjælp har I tryghed med hele vejen, så ferien kan fortsætte med mindst muligt besvær. Se vores abonnementer, og find den løsning, der passer til jeres kør selv-ferie.

Ofte stillede spørgsmål