Hastighed med trailer og anhænger: Så hurtigt må du køre

Er du i tvivl om, hvor hurtigt du må køre med trailer eller anhænger på bilen? Reglerne for hastighed med trailer afhænger blandt andet af vejtypen, køretøjet og vægten. I denne guide gennemgår vi de gældende fartgrænser med trailer og giver dig gode råd til sikker kørsel med trailer og anhænger.
Regler for hastighed med trailer
Fartgrænser med trailer i:
- Byzone: 50 km/t – maks. 80 km/t hvis skiltningen tillader det.
- Udenfor byen: Maks. 80 km/t – med mindre skiltningen siger lavere.
- Motorvej: Maks. 80 km/t – med mindre skiltningen siger lavere.
- Tempo 100-godkendt trailer: Maks. 100 km/t på motorvej og maks. 80 km/t på landevej eller motortrafikvej.
Læs mere om vejhjælp til trailer
Hvad sker der, hvis man kører for stærkt med trailer?
Når du spænder en trailer eller en anhænger på din bil, gælder der andre regler for, hvor hurtigt du må køre på vejene. Reglerne varierer, afhængig af, hvor man kører, og hvilken type trailer, anhænger eller campingvogn, der er tale om.
Kører du for stærkt med en trailer eller anhænger spændt på bilen, risikerer du at få en fartbøde og i værste tilfælde en betinget frakendelse af dit kørekort. Dette gælder, hvis du kører mere end 40 procent for stærkt i person- eller varebil med trailer. Den samme regel gælder først, hvis du kører mere end 60 procent for stærkt i personbil uden trailer eller anhænger.
Herunder kan du læse mere om, hvor stort et beløb en eventuel bøde kan løbe op i.
Ordforklaring – kørsel med trailer
Her får du en enkel forklaring på de vigtige begreber relateret til hastighed med trailer og anhænger.
Egenvægt
Egenvægten fremgår af bilens registreringsattest. Det er den vægt, som køretøjet vejer uden passagerer, last m.m.
Tilladt totalvægt
Tilladt totalvægt er bilens og trailerens maksimalt tilladte vægt (som er angivet i registreringsattesten). Selvom både bil og trailer er uden læs, er det stadig den tilladte totalvægt, der gælder ift. et kategori B-kørekort.
Faktisk vægt/totalvægt
Den faktiske/totalvægt er den vægt, som bilen egentlig vejer, hvis du fik den vejet på en vægt.
Vogntog
Vogntog er en samlet betegnelse, der bruges om bilen og traileren.
Køreklar vægt
Køreklar vægt er den vægt, som bilen har, inkl. fører, benzin mm. Den fremgår som regel af nyere registreringsattester.
Gode råd til sikker kørsel med trailer
Tjek dæktryk
Husk altid at tjekke dæktrykket på bilen, inden du kører med trailer eller anhænger.
For lavt dæktryk øger risikoen for at bilen slingrer samtidig med at det giver længere bremselængde og (i værste fald) dækskader – især ved højere hastighed med trailer.
Korrekt påkobling af traileren
Sørg for at kontrollere, at traileren er korrekt monteret på anhængertrækket, og at sikkerhedswiren er fastgjort ordentligt. Tjek, at lygter og blinklys virker, så du er sikker på at være synlig for andre trafikanter på vejen.
Vær opmærksom på sidevind
Kører du i sidevind, kan det gøre traileren ustabil, især på åbne strækninger og motorveje. Sørg derfor for at sænke hastigheden og hold begge hænder på rattet.
Hold afstand til andre trafikanter
Når du kører med trailer, bliver bremselængden længere. Hold derfor ekstra afstand til de forankørende trafikanter, og undgå pludselige opbremsninger.
Ofte stillede spørgsmål om kørsel og hastighed med trailer
Hvor hurtigt må man køre med en trailer?
Hastigheden afhænger både af typen af trailer, bilens type og vejen, man kører på. Ud fra de gældende regler må man køre 80 km/t i personbil med almindelig trailer.
Hvornår må man køre 100 km/t med trailer?
Ifølge de danske færdselsregler må man køre 100 km/t med en trailer på motorvejen i Danmark. Det gælder, hvis du har tempo godkendte påhængskøretøjer og tempo godkendte trailere.
Hvornår får man klip i kørekortet med trailer?
Hvis du kører for hurtigt med trailer i forhold til gældende fartgrænser (f.eks. 80 km/t på motorvej), kan du få bøde og klip i kørekortet.