Bilferie: Råd og vejledning fra SOS Dansk Autohjælp

Publiceret:22/6 - 2026
Publiceret:Rune
Læsetid8 min.
Børn vinker ud af vinduet

Skal du på bilferie denne sommer? Hver sommer rykker vores vejhjælpere ud til tusindvis af bilister, der enten er strandet på motorvejen, oplever tekniske problemer eller er gået i stå på de små landeveje. Hos SOS Dansk Autohjælp ser vi et klart mønster. Det er typisk den helt uforberedte feriebilist, der ringer til vores vejhjælp. Derfor har vi nedenfor samlet al den information, du har brug for angående din bil, inden du kører på bilferie. Det gælder uanset om du bliver inden for Danmarks landegrænser eller kører sydpå mod resten af Europa

Forbered dig bedst muligt inden bilferien

1

Batteriet er en stor synder om sommeren

Varmen slider på det, og et batteri, der kun lige akkurat overlevede vinteren, klarer sjældent en tur til Italien og hjem igen. Derfor er det vigtigt at tjekke batteriet hos en mekaniker inden afrejse. Det tager blot 10 minutter, og kan spare dig for flere timers ventetid på en motorvejsafkørsel på din ferie.

2

Tjek dækkene på din bil.

På en bilferie i sommerens sol bliver asfalten også opvarmet, og det kan slide mere på dine dæk. Er dine dæk under tre millimeter på dækmønsterets dybde, bør du overveje at skifte dem inden din ferie. Derudover bør du også tjekke lufttrykket i dine dæk. Husk også et reservehjul. Du kan aldrig helt vide, om du får brug for det.

3

Kølervæske

At fylde bilen op med kølervæske er ofte noget, som bilister glemmer inden deres ferie. Overophedning af bilen i sommervarmen er en ubehagelig oplevelse, og den kan undgås, så længe din bil har tilstrækkeligt med kølervæske.

4

Tjek din bils klimaanlæg

At sidde i en bil uden et fungerende klimaanlæg i over 30 graders varme er en situation, de færreste ønsker at blive sat i. Derfor er det altid helt essentielt at få det undersøgt klimaanlægget, inden bilferien begynder.

Campingvogn og bil

Hvad skal man have med på bilferie?

Hvert år gennemgår feriebilisterne deres pakkeliste grundigt, inden de kører mod deres destination. Listen indeholder altid de generelle nødvendigheder for en ferie, som solcreme, badetøj og snacks til bilturen. Men ofte bliver det praktiske og tekniske udstyr, der også hører til en bilferie, glemt. Reservedækket mangler måske, eller er det mon lappegrejet til dækkene?

Hos SOS Dansk Autohjælp ser vi de glemsomme feriebilister hver sommer, og det tyder altså på, at det er normalt at begå fejlen. For at klæde dig bedre på til din næste bilferie, gennemgår vi en optimal tjekliste for din bils udstyr nedenfor.

Teknisk udstyr til din kør-selv-ferie

1

Reservehjul og lappegrej

Hvis du selv kan skifte et dæk eller måske endda lappe det, så er det nyttigt at have de ting med på ferien. Og selv, hvis du ikke er i stand til det selv, er det meget brugbart udstyr for vores vejhjælpere, når de kommer frem til dig.

2

Jumpstartkabler eller booster

Dit batteri kan ske at vøre dødt om morgenen, efter at have været udsat for overophedning i solen dagen inden. Har du allerede kabler til jumpstart med i din bil, kan du selv forsøge at genopstarte den. Er du i tvivl om, hvordan du gør, er det muligt at ringe til vejhjælp, så guider vi dig gerne igennem processen.

3

Motorolie og kølervæske

Du behøver kun nok til en genopfyldning. Men det er en nødvendighed, især hvis din bilferie er i et varmt klima.

4

Refleksvest

Vesten ligger ofte i bilens bagagerum. I flere lande er det et krav, at have den på, når man forlader bilen, mens man holder i vejkanten. Tjek derfor om den allerede ligger klar til dig bagerst i bilen.

5

Advarselstrekant

Netop advarselstrekanten er lovpligtig i flere europæiske lande, og det er også det første en vejhjælper kigger efter, når de skal finde dig på vejene.

Sikkerhedsudstyr

1

En førstehjælpskasse

Det er et krav i flere lande i Europa, som for eksempel Østrig og Slovenien. Og af sikkerhedsmæssige grunde, er det en rigtig god idé at have en ved hånden. Anskaf dig derfor gerne en førstehjælpskasse. Hvis du allerede er ejer af en, så undersøg om den indeholder alt du skal bruge

2

Reservepærer og sikringer

Skal du for eksempel til Spanien eller generelt Sydeuropa, er det en god idé at have dem i reserve. Det skyldes, at der ofte kan være langt til næste autoværksted, og du vil nødigt køre en mørk nat uden lys.

3

En mindre brandslukker

Det er ikke et krav ved lov at have en brandslukker i sin bil i Danmark, men det kan anbefales. Især hvis du kører med en campingvogn eller en trailer, hvor elektriske fejl kan ske oftere

Hvilke papirer skal man have med på bilferie?

Når du skal på bilferie i udlandet, er det også vigtigt at have papirerne i orden. Mangler du nogle af de påkrævede dokumenter, kan det betyde, at den tilkaldte vejhjælp ikke har mulighed for at udføre deres arbejde eller at forsikringen måske ikke dækker.

  • Dit kørekort. I Danmark kan du nøjes med at have dit kørekort i appen på din telefon. Men bevæger du dig udenfor landets grænser, så er det lovpligtigt at have dit fysiske kørekort på dig.

  • Dit pas. Er din bilferie på vejene i Europa, skal du naturligvis huske at medbringe dit pas.

  • Original registreringsattest Din bils registreringsattest viser at du ejer bilen, du kører. Det vil sige, den er typisk påkrævet, når man passerer grænsen til andre EU-lande. Har du den ikke allerede ved hånden, kan du altid hente den online hos Motorstyrelsen inden afrejse.

  • Det grønne forsikringskort. Kortet dokumenterer, at din forsikring dækker i udlandet. Derfor er det yderst nødvendigt at have det med dig på bilferie, hvis nu uheldet er ude.

  • Det blå EU-sygsikringskort. Ender du i en større trafikulykke, hvor det ikke kun er bilen, der er blevet beskadiget, er dit EU-sygesikringskort meget vigtigt.

Vi anbefaler, at gemme en kopi af alle dokumenterne digitalt udover selvfølgelig at medbringe det hele fysisk. Telefoner og computere løber tør på de mest uhensigtsmæssige tidspunkter, derfor er det altid fornuftigt at have papirerne med i fysisk form.

Vejhjælp til din bilferie i Europa

Når sproget er fremmed og vejskiltenes anvisninger derfor ikke er til at forstå, kan det virke helt uoverskueligt at stå i vejkanten med en bil, der er brudt ned.

Med SOS Dansk Autohjælp er du sikret den hjælp, du behøver. Vi er ejet af SOS International, som er en af Europas største vejhjælps- og assistanceorganisationer. Det betyder også, at vi har et netværk med samarbejdspartnere i over 40 forskellige lande.

Når du ringer til os fra udlandet, vil vi sætte dig i kontakt med vejhjælpen fra det pågældende land, du befinder dig i. Er du på bilferie i Italien, sørger vi altså for at informere en italiensk vejhjælper om dit problem og herfra klarer de resten.

Læs videre om vores autohjælp i Europa her.

Elbil på bilferie: Hvad bør du være opmærksom på?

Flere mener, at det er upraktisk at køre på el, når man skal på bilferie. Men det behøver ikke nødvendigvis være besværligt, så længe turen er godt planlagt.

  • Rækkevidden vil falde ved høj hastighed. Jo hurtigere du kører i din elbil, jo mere energi bruger den. Ved 130 km/t bruger du op til 40 % mere energi end ved 100 km/t. Planlæg derfor din rute med det i baghovedet. En høj hastighed i samspil med et varmt klima vil altså ofte forårsage, at du kan køre en mindre distance.

  • Planlæg opladning på ruten. Du kan let planlægge din bilferie rute med stop til opladning løbende. I dag findes der forskellige apps, som kan hjælpe dig godt i gang. Vi anbefaler dig, at planlægge et eller to backup steder, udover den forventede ladestation. Det skyldes at ladestationerne kan være ude af drift, eller også er de optaget på ubestemt tid af andre bilister.

Hvad sker der, hvis elbilen løber tør for strøm?

Det sker heldigvis sjældnere end man skulle tro. Hvis batteriet løber tør på vejene, kan du altid ringe til vejhjælp. Herfra bugserer vi enten elbilen til den nærmeste ladestation eller til et nærliggende værksted. Ring til os på 70 10 80 92, og så er hjælpen på vej hurtigst muligt.

Har du brug for et vejhjælpsabonnement til din elbil? Se mulighederne her.

SOS Dansk Autohjælp: Din udbyder af vejhjælp

Hos SOS Dansk Autohjælper får du service på vejene uanset om din bilferie er i Danmark eller Europa. Har du et abonnement til vores vejhjælpsservice, kommer vores vejhjælpere dig altid til undsætning, hvis du står i en kritisk situation.

Med et abonnement hos os får du vejhjælp alle 24 timer i døgnet 365 dage om året. Uanset om din bil nægter at starte eller dit batteri er gået i stå på din bilferie.

Udforsk vores abonnementer til personbiler her.

Ofte stillede spørgsmål: